UN-numre UN-numre er anbefalet af de Forenede Nationer (United Nations). De er på fire cifre og udgør et stofidentifikationsnummer. De fremgår fx af nederste halvdel på de orange fareskilte på tanktransporter af farligt gods. |
|
Indhold
Ud for hvert UN-nummer gives en række oplysninger for det pågældende stof. Endvidere fås henvisningen til den relevante indsatsgruppe. Indekset er sorteret i UN-nummerorden.
Særlige forhold
Et UN-nummer kan være optaget mere end én gang. Dette beror på, at stoffet kan forekomme eksempelvis i forskellige tilstandsformer, i forskellig farlighed eller med forskelligt indhold af tilsætningsstoffer.
Visning
Ved søgning vises en liste på 10 UN-numre, som starter med det søgte nummer. Hvis det søgte nummer ikke findes, vises de 10 efterfølgende optagelser i UN-nummer indekset i forhold til det søgte nummer.
Praktisk brug
Informationerne om brug af ”UN-nummer indeks” er fra 2011-versionen af ”Førsteindsats ved kemikalieuheld” grundigt beskrevet i et nyt kapitel Praktisk brug af ”Førsteindsats ved kemikalieuheld”.
Vær opmærksom på, at kapitlet svarer til bogudgaven og derfor har henvisninger til brug af sidetal. Dette er ikke relevant for web-udgaven, hvor der benyttes hyperlink.
|